Økonomi

Sådan laver du et budget

Økonomi og tal er ikke lige sjovt for alle, for nogen er det endda en by i Rusland, men ikke desto mindre er det så forbandet vigtigt at have styr på, da du ellers hurtigt kan komme ud i økonomiske problemer.

Alle har prøvet det, det er sidst på måneden og kontoen er næsten tom.. Hvis bare det kunne være undgået på en eller anden måde! Men det kan det, hvis du blot laver et budget over alle dine udgifter og indtægter, simple as that!

Oftest ved folk ikke hvor mange udgifter de har om måneden, ja der er endda nogen som ikke engang ved hvor mange indtægter de har om måneden. Så er det næsten en selvfølge at det går galt på et tidspunkt.

Det er måske ikke altid nemt lige at vide hvor mange udgifter du har, eller hvor meget dine indtægter egentlig løber op i. Derfor kan du hente dette budgetskema og blot taste tallene ind, så kan du se hvor mange penge du har til hver måned. Du kan nemt slette nogle af posterne eller tilføje hvis du har lyst. I det mørkegrønne felt kan du se hvor mange udgifter du i gennemsnit har om måneden. Oftest er der mange regninger som betales kvartalvis eller halvårligt. Derfor er det nødvendigt at regne det månedlige gennemsnit ud, så der ikke opstår måneder hvor du bliver økonomisk presset.

Når du ved hvor mange udgifter du har om måneden, er det smart at oprette en betalingskonto. Her kan du sætte en automatisk overførelse til kontoen hver måned fra din lønkonto, og fra betalingskontoen kan du flytte dine PBS aftaler over, så regningerne bliver betalt automatisk. Hvis det lyder forvirrende, så kan du blot skrive til din bank, de har lavet sådanne nogle kontoer tusindvis af gange og hjælper gerne med! Jo mere styr du har på din økonomi, jo nemmere er det for banken.

Hvis du allerede har lavet budgettet eller ved hvor mange penge du har til dig selv om måneden, så kan du læse her hvor mange penge du kan låne til køb af et hus.

Hvis du derimod føler at økonomien er stram i det og overvejer at tage et forbrugslån, så læs her hvorfor det er en rigtigt dårlig ide. –

 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply