Økonomi

Hvor meget kan du låne af banken?

Hvor meget kan du låne af banken til at købe bolig for. Dette spørgsmål er der nok en del familier eller par som er interesserede i, men som ikke kan vente på at deres bankrådgiver får lavet beregningerne færdige, eller som bare vil have svaret hurtigst muligt.

Grunden til at det tager bankrådgiveren lidt tid, er at svaret ikke helt er så lige til. Der er flere forskellige faktorer som spiller ind og selvom du måske tjener lige så meget som din nabo, så kan resultatet faktisk godt være anderledes. Dette vil jeg komme ind på senere.

Først skal vi se på, hvordan det egentlig fungerer når man vil købe en bolig. Bankerne bliver hele tiden pålagt nogle forskellige regler og hvad man kan låne ændrer sig hele tiden. På nuværende tidspunkt afhænger det af din økonomiske situation og hvor meget du har sparet op. Når du køber en bolig bliver 80 % af boligens værdi belånt fra et realkreditinstitut, 15 % af boligens værdi bliver belånt fra din bank og de sidste 5 % skal du selv lægge i udbetaling. Det vil sige, at har du fundet et hus til 1.000.000 kr. så skal du selv have 50.000 kr. til udbetaling. Koster boligen 2.500.000 kr. så skal du selv have 125.000 kr. De her regler er ufravigelige og det er staten der har krævet dette, for at sikre at kunderne ikke køber for dyr en bolig. Udover de 5 % i udbetaling, skal man også betale for øvrige udgifter, bestående af: flytning, advokat og tinglysning. Dette kan hurtigt løbe op i 20-60.000 kr. afhængigt af om der er et pantebrev i boligen som man kan overtage. Er der ikke det, så skal dette laves ved at betale 1.660 kr. i gebyr, samt 1,6 % af lånets størrelse. Så hvis boligen koster 2.500.000 kr. skal der betales en tinglysningsafgift til staten på 1,6 * 2.500.000 = 40.000 + 1.660 = 41.660 kr. Er der et pantebrev i boligen som kan overtages, slipper man for tinglysningsafgiften på de 1,6 % og skal kun betale 1.660 kr. for at ændre navnet.

Er du studerende og overvejer at købe en lejlighed nogle år ude i fremtiden, så kan du læse her hvorfor det er en god ide at tage et SU-lån, så længe du bruger pengene rigtigt.

Rådighedsbeløb

Nu ved du så om du skal spare til at spare gevaldigt op, eller om drømmen om køb af en bolig stadig er realistisk. Hvis det stadig er realistisk at købe en bolig, så skal vi til at se på hvad jeres/dit rådighedsbeløb er. Dette er nemlig afgørende for hvor meget du kan en bolig for. Rådighedsbeløb er det beløb der er tilbage når alle de faste regninger er betalt. Det vil sige, når huslejen er betalt, når EL, vand, varme, forsikringer, daginstitution, fitness, internet, tv osv. ved du ikke hvad dit rådighedsbeløb er, så kan du udregne det her i budgetberegneren. Bankerne laver altid en individuel vurdering af rådighedsbeløb, men finanstilsynet har sat følgende op som tommelfingerregel.

Enlig 5.000-6.000 kr. om måneden.
Par 8.500-10.000 kr. om måneden.
pr. barn 2.500 kr. om måneden.

Når banken vurdere hvor høj dit rådighedsbeløb skal være, ser de på hvor meget du tidligere har været vandt til at leve for. Dette er faktisk meget afgørende, da de vil være sikre på at i har nok penge hver måned til at klare jer for. Beløbet varierer meget, da vi alle har forskelligt forbrug og nogle som tjener mange penge, kan måske købe en mindre bolig end en der tjener mindre, alene af den grund at dem med den høje indkomst også er vandt til at bruge mange penge.

En god ide for at sikre dig at kunne låne flere penge til køb af en bolig er at sætte en fast overførsel til en budgetkonto. Oftest hvis du lader pengene stå på din konto, kommer du oftest til at bruge dem, men samtidigt kan banken heller ikke se at du reelt set sparer dem om.

En grund til at det er så vigtigt at få sat rådighedsbeløbet korrekt, er at du skal leve med det de næste 30 år af dit liv. Det er oftest den løbetid der er når du køber bolig. Forestil dig at du og din partner har haft 15.000 kr. til jer selv hver måned, når alle regninger er betalt. Nu har i været nede i banken, underskrevet papirerne og fået jer en bolig sammen, skønt! Der er dog det lille problem.. Banken har bare brugt sine standardsatser og sagt i kan leve for 8.500 kr. om måneden. Det er altså 6.500 kr. mindre om måneden i kan bruge til fornøjelser, rejser, restaurant, gaver, opsparing, betaling for ny vaskemaskine da den gamle gik i stykker og så videre.. Så bliver de næste 30 år ikke særlig sjove. Det er derfor det er så vigtigt at vide hvad man reelt har af rådighedsbeløb om måneden, så man har det samme når man har købt en bolig.

Nogle banker er rigtig dårlige til at sætte sig ind i hver enkel kundes situation og bruger ofte blot deres standardsatser. Det er derfor vigtigt at være vågen og regne efter, så de næste 30 år, stadig bliver fantastiske.

Hvor meget kan du så købe for?

En rigtig god hjemmeside til at se hvor meget i har til jer selv om måneden og hvor meget i faktisk kan købe for er Sunday. Det er Danske Bank som har lavet hjemmesiden, men man behøver ikke at være kunde for at bruge den. Det helt geniale ved siden er at når du har indtastet alle oplysningerne den har bedt om, både de nuværende og de fremtidige, så kan du få en oversigt over alle de boliger som er til salg i Danmark og se hvordan det påvirker netop lige din økonomi. De boliger der kommer frem er i tre forskellige farver. De grønne indikerer at dem kan du købe, de gule indikerer at der er en mindre negativ ændring i dit rådighedsbeløb som du skal være klar over og at boligens værdi overstiger din husstands samlede indkomst over 4 gange. De røde viser at der er en stor negativ ændring i dit rådighedsbeløb, og du derfor kraftigt skal overveje om det er realistisk at leve for dette. Samtidigt indikerer den røde at der kan være forhold som skal undersøges nærmere før den kan regne på det.

Hvis du ikke ønsker at bruge Sunday, så er der 2 andre måder du kan finde ud af hvad du kan købe for. Den første er den mest simple. Her skal du blot finde ud af hvad din husstands samlede indkomst er før skat og gange det med 4. Hvis jeres husstands indkomst fx. er på 900.000 kr. samlet, så kan i derfor købe for 3.600.000 kr. i skal dog huske at man stadig skal ligge en egenbetaling på de 5 %, altså i dette tilfælde, 180.000 kr. plus omkostninger.

Den anden metode er lidt mere kompliceret. Her skal i første finde ud af hvad jeres fremtidige rådighedsbeløb er, fratrukket jeres nuværende boligomkostninger, om måneden. Når i har gjort dette, kan man ud for den enkelte bolig på salgsopstillingerne, eller på ejendomsmægleren side, se de forskellige finansieringsforslag ud til højre side. Der står oftest Brutto/Netto, ekskl. ejerudgift. Brutto er før skat og Netto er efter skat. I dette tilfælde bruger vi netto beløbet og trækker det fra dit fremtidige rådighedsbeløb. Dernæst skal alle de andre udgifter forbundet til boligen trækkes fra. Dette vil være ejerudgift pr. måned, vand, varme og el. Hvis tallet i får er af samme størrelse eller højere end de standardsatser som finanstilsynet har opstillet, vil i have råd til boligen. Det er faktisk dette arbejde bankrådgiveren sidder og laver for jer, han har bare nogle lidt smartere systemer til det. For god ordens skyld, skal det siges at det finansieringsforslag der er givet, er et fastforrentet realkreditlån på 2 %, med en løbetid over 30 år. Det er standardsatsen og som tommelfingerregel, skal alle kunne sidde med dette lån. Kan man det, så kan man efterfølgende begynde at tale om variable lån, afdragsfrihed osv.

 

Jeg håber at det gav en god indikation for hvor meget i kan låne til køb af bolig. Det skal igen siges at det resultat i får, kun er vejledende og at alle banker bruger forskellige metoder og forudsætninger. Hvis i stadig overvejer at købe en bolig, kan i læse denne artikel om hvordan man forhandler med bankerne til en fornuftig rente.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply